MUSIKERCOACHING

Terapi og coaching til sangere og musikere

Der kommer mange forskellige slags mennesker her hos mig, unge og gamle og med mange forskellige problemstillinger. En stor del af dem er sangere og musikere, og det er jeg rigtig glad for.


Med min baggrund og erfaring som operasanger er det naturligt for mig at ville støtte og hjælpe andre sangere og musikeres udvikling gennem min helt særlige kombination af fagligheder; sanger, mastercoach og hypnoterapeut. Den feedback, jeg får fra klienterne, viser også, at det er meget meningsfuldt for dem.


Jeg har stået på scenen hele mit voksenliv, og jeg ved, hvor krævende det er, både fysisk og mentalt, at skulle præstere sit bedste - hver dag.

Det er helt selvfølgeligt og forståeligt at have behov for støtte og hjælp også i det mentale værksted og ikke blot med det musikalske tekniske fag. Der tales bare ikke så højt om det.


Når jeg coacher og laver terapi med sangere og musikere, handler det om det, der er vigtigt for den enkelte. Vi er først og fremmest mennesker - hele mennesker. Jo bedre vi har det, jo mindre risikerer vi at stå i vejen for os selv og vores instrument og udtryk.


Mange af mine klienter har et specifikt ønske om at være mere i ro, når de skal præstere, så det er muligt at yde det allerbedste. Andre har ønske om et længere forløb. Uanset hvor langt du er på din vej og om du ønsker et kortere eller længere forløb, er du hjerteligt velkommen. 


Du kan høre om mit arbejde med hypnoterapi og præstation i videoen herunder:

Workshops

Jeg afholder derudover workshops med fokus på stemmen, kommunikation og scenefremtræden for:


  • Sangere og musikere, der gerne vil præstere bedre 
  • Virksomheden, der ønsker, at blive bevidst om stemmens betydning i kommunikationen med kunderne og internt.
  • Uddannelsen, der gerne vil støtte kursisterne i, at nå ud over rampen med deres budskab.
  • Unge, der skal stå på en scene for første gang.
  • Gruppen, der gerne vil kunne arbejde (synge) bedre sammen.

Der er mange forskellige muligheder.

Ring og lad os få en snak om jeres ønsker og behov. 

Jeg afholder også workshops i eget regi. Send mig en besked, hvis du gerne vil kontaktes, når der er nye datoer. Læs evt. mere om workshops her: 

Workshops | Thuen og Kudsk ApS

Hvad er dit behov?

Jeg lytter, hjælper og tilpasser min undervisning udfra, hvad der er dine behov.

Det absolut vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig og din stemme.

Jeg underviser på alle niveauer og starter der, hvor du er.

En session varer 55 min.

Ring for at aftale nærmere.


Undervisning og workshops

Jeg synger i et amatørkor og går til sang hos Ulla. Hun er meget engageret og har en stor værktøjskasse, bl.a fra sit professionelle liv som operasanger.

Udover det grundlæggende arbejde med bl.a kropsholdning, registre, klang og tekst har hun hjulpet mig meget med bagtungeproblemer.

Hver time er en stor oplevelse, Ulla skaber altid en god stemning med entusiasme, vid og humor.

(Birte)

Jeg er uddannet oboist fra DKDM og kirkesanger, og underholder også til fester med sange.

Det er en sårbar ting at synge. At høre sin egen stemme og lade andre høre den. Jeg har altid haft tillid til Ulla, for hun formår at skabe et trygt rum for alle følelser. Igennem sangen får man virkelig kontakt med sin krop og sine følelser.

Jeg er afhængig af min stemme som kirkesanger, så da jeg fik en skade på min stemme var Ulla en stor hjælp. At gå fra intet at kunne med stemmen til at få den til at fungere.

Ulla’s styrke er hendes nærvær og seriøsitet. Hun er sjov og varm, og jeg har altid følt mig velkommen, tryg og taget alvorligt.

(Sanne)


Sangundervisning 1:1

Sang er en vidunderlig måde at udtrykke sig på. Du bliver altid glad af at synge.

Om du er professionel eller amatør, så SYNG.

Jeg underviser i sang, og det har jeg gjort i mange år.

Hos mig får du en sund og god teknik, der primært er baseret på den klassiske teknik.